ALMEN INFORMATION TIL OPERATION PÅ HUD ELLER UNDERHUD

ALMEN INFORMATION TIL OPERATION PÅ HUD ELLER UNDERHUD

Indgrebet foretages normalt i lokalbedøvelse, hvor der kan være ubehag ved stikket og efter-

følgende indsprøjtning af lokalbedøvende medicin.

Før selve operationen foretages en test, så der er sikkerhed for, at bedøvelsen virker.

Alle operative indgreb giver risiko for infektion i såret og blødning, herunder blodansamling. Herudover kan der være risiko for beskadigelse af en nerve, som ligger i underhuden. Normalt vil det dreje sig om udfald af følesans i et større eller mindre område. I sjældne tilfælde kan der dog også skades en nerve, som påvirker muskelfunktionen. Dette gælder specielt indgreb i underhuden i nakkeregionen, i armhulen og i knæhasen.

Alle indgreb medfører efterfølgende ardannelse. Ved nogle indgreb kan der endvidere være risiko for, at forandringen kommer igen, f.eks. fjernelse af fedtknuder.