OBS: Ændret telefontider: Mandag - fredag fra kl. 9.00 til kl. 12.00.

ALMEN INFORMATION TIL OPERATION PÅ HUD ELLER UNDERHUD

ALMEN INFORMATION TIL OPERATION PÅ HUD ELLER UNDERHUD Indgrebet foretages normalt i lokalbedøvelse, hvor der kan være ubehag ved anlæggelsen af det lokalbedøvende medicin. Før selve operationen foretages en test, så der er sikkerhed for, at bedøvelsen virker. Alle operative indgreb giver risiko for infektion i såret og blødning, herunder blodansamling. Herudover kan der være risiko for beskadigelse af en nerve, som ligger i underhuden. Normalt vil det dreje sig om udfald af følesans  i et større eller mindre område. I sjældne tilfælde kan der dog også skades en nerve, som påvirker muskelfunktionen. Dette gælder specielt indgreb i underhuden i nakkeregionen, i armhulen og i knæhasen. Alle indgreb medfører efterfølgende ardannelse. Ved nogle indgreb kan der endvidere være risiko for, at forandringen kommer igen, f.eks. fjernelse af fedtknuder. Vi anbefaler, at du tager det stille og roligt i 48 timer efter operationen. Ved komplikationer kan du kontakte Kirurgisk klinik Svendborg, lægevagt eller skadestue. Du er velkommen til at medbringe din mobiltelefon, hvis du gerne vil høre musik, men husk venligst at medbringe in-ear headset. Hvis du har feber, hoste, ondt i halsen eller vejrtrækningsbesvær, bedes du ringe og aflyse den planlagte tid. Vi gør opmærksom på, at der ikke er adgang for pårørende i venteværelset, med mindre man er under 18 år. Kun i særlige tilfælde hvis pårørende har en funktion er det tilladt.