Klinikken er ferielukket i ugerne 28-31.

Hæmorider

Hæmorroider er en udvidelse af blodårene i endetarmsåbningen. De fleste hæmorroider er forbigående og opstår ofte i forbindelse med graviditet eller forstoppelse. Når hæmorroiderne er tilstede, kan det lindre at behandle med hæmorroidesalve eller lokalbedøvende salve. Begge dele kan købes i håndkøb på apoteket. Efter nogle uger forsvinder de fleste hæmorroider af sig selv.

Der kan være grund til kirurgisk behandling, såfremt hæmorroiderne har været til stede gennem en længere periode.

Før der tages stilling til operation, skal du til en forundersøgelse, hvor du samtidig får lavet en kikkertundersøgelse af den nederste del af endetarmen (anoskopi).

Er du over 40 år skal der laves en kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) vejledning om denne vedlagt.

 

Operation

Ved operation fjernes hæmorroiderne og overskydende hud (marisker). Sårene er efterfølgende åbne og læges i løbet af 1-2 måneder.

Indgrebet foretages i lokal bedøvelse og der gives beroligende og smertestillende medicin.

 

Efter operationen

De første dage efter operationen vil der være smerter, blandt andet p.g.a. hævelse og der vil være behov for smertestillende medicin. Indkøb derfor panodil/pinex/pamol og du vil også få udleveret noget smertestillende medicin i klinikken.

Sårene skal holdes rene med håndbrusning 2-3 gange dagligt og hver gang du har haft afføring.

For at holde afføringen lind anbefales, at du drikker rigeligt med vand, og at du tager et let afføringsmiddel de første dage (fx magnesia eller HUSK).

 

Du må ikke køre bil i 24 timer, når du har fået det beroligende medicin, medbring derfor en chauffør. Du kan afhentes efter ca. 1 time fra du er mødt i klinikken.

 

P.g.a. det beroligende medicin skal du møde fastende for føde 6 timer ( også mælk, juice med frugtkød) og 2 timer for tynde væsker.

 

Komplikationer

Umiddelbare komplikationer kan være risiko for blødning, som dog sjældent er behandlingskrævende. Skulle der optræde betydelig blødning, kan du henvende dig i klinikken evt. kontakte lægevagt eller skadestue.

Langsigtede komplikationer er sjældne, men der kan være risiko for forsnævring og evt. beskadigelse af lukkemusklen, som kan give problemer med at holde på afføring eller luft.

 

Ved komplikationer kan du kontakte Kirurgisk Klinik Svendborg, lægevagt eller skadestue.