Klinikken er ferielukket i ugerne 28-31.

Operation af åreknuder

Før operationen

Operationen foregår i lokalbedøvelse, det vil sige, du får lidt beroligende medicin i en åre i armen og du får indsprøjtet en lokalbedøvende væske i de områder operationen skal foretages. Indsprøjtningen er forbundet med få minutters ubehag i form af svie og brænden. Du skal møde fastende 6 timer for mad og 2 timer for væske, % mælk, juice med frugtkød.

Har du hårvækst på benene, bedes du venligst fjerne denne på hele benet + i lysken 4 dage før operationen. Der må ikke smøres creme på benet på operationsdagen. Husk bukser med vidde i benene, da benet bliver pakket ind i en tyk forbinding.

 

Efter operationen

Du skal regne med at være i klinikken i ca. 2 timer. Vi vil råde dig til at benytte Falck eller anden kørelejlighed til hjemtransporten, da benet skal holdes vandret og du ikke må køre bil i 24 timer efter indgrebet pga. det beroligende medicin. Det er vigtigt, at du ikke er alene hjemme de første timer efter operationen. Medbring gerne lidt mad, du kan spise efter operationen.

Anbringelse af benet

På operationsdagen skal benet holdes vandret for at undgå blødning. Du må dog gerne gå på toilet. De følgende dage skal du gå rundt som du plejer. Når du sidder ned, skal benet være i vandret stilling.

Mod smerter

Der er sjældent smerter af betydning efter operationen. Forekommer det alligevel, tilråder vi Panodil eller lignende, 2 tabletter 3-4 gange i døgnet.

Forbinding

Forbindingen skal sidde 1 dag efter operationen, hvorefter den ved kontrol i klinikken fjernes og erstattes af en støttestrømpe, som udleveres herfra.

 

Kontrol

Udover kontrol dagen efter operationen, vil vi gerne se dig til en afsluttende kontrol 3 måneder efter operationen.

 

Sygemelding

Du må forvente at være sygemeldt ca. 1-2 uger.

 

Komplikationer

Almindelige mindre blodansamlinger, hvor årerne er trukket ud. Behandlingskrævende blødning efter indgrebet er meget sjældent. Ligeledes ses infektion kun i få tilfælde.

Der er altid en lille risiko for, at man kan beskadige en hudnerve i forbindelse med fjernelse af årerne, hvor man så kan risikere at få et område på benet, der bliver følelsesløst. Dette forekommer dog sjældent.

Herudover kan der være mulighed for, at der på sigt kommer nogle nye synlige mindre åreknudeforandringer.

Sjældne komplikationer er betydelige smertegener p.g.a. en nerveskade, beskadigelse af en nerve ved operation i knæhasen, som kan give dropfod og endelig risiko for blodprop i benet.

Ved komplikationer kan du kontakte klinikken, evt. lægevagt eller skadestue.

 

Du er velkommen til at medbringe din mobiltelefon, hvis du gerne vil høre musik, men husk venligst at medbringe hovedtelefoner.